En typisk dag i Sundpark starter for nogle kl. 7.00.
Vi mødes i enten teams eller afdelinger, hvor de tilbydes morgenmad indtil kl. 8.00. Der er ikke så mange børn på det tidspunkt, så her er mulighed for en rolig start, hvor man kan sidde og vågne, kigge i en bog eller lege med de venner, der er mødt ind. Efterhånden som flere børn og personale møder ind, deles børn og voksne ud på stuerne, hvor legen foregår indtil kl. 9.00, hvor børnene tilbydes lidt frugt. Klokken 9.30 vil vi rigtig gerne have, at alle børn er mødt ind, for her begynder dagens aktiviteter.
Klokken ca. 11.00 samles vi og spiser frokost. Fra 12.00 - 14.00 sover vuggestuebørnene og de børnehavebørn, der måtte have behov. Imens går resten af børnehavebørnene ud og leger på legepladsen.
Efter udeleg og middagslur, tilbydes børnene eftermiddagsfrugt og brød. Derefter går eftermiddagens aktiviteter i gang.
Kl. 17.00 lukker institutionen.
Grupper og aktiviteter:
I både vuggestue og børnehave aldersopdeler vi børnene i grupper. Formålet med aldersopdelingen er, at kunne tilrettelægge pædagogikken og læringsmiljøet mere målrettet i forhold til børnenes udviklingstrin og alder, så læringen højnes, og de hver især får plads og ro til at udvikle sig. Herved kan der arbejdes med alderssvarende aktiviteter, der tydeliggør, hvor det enkelte barn er i sin udvikling, og hvor der evt. kunne være brug for udviklende indsats.
Aldersopdelte grupper i vuggestuen giver b.la. plads til at være stor, uden at man skal vise hensyn til de små fx. når man hopper eller tumler. Omvendt får de yngste plads til at undersøge og udforske verden i deres eget tempo uden forstyrrelse fra de ældre.
I børnehaven har vi b.la. aldersopdelte læsegrupper, storebørnsgrupper, sproggrupper og idrætsgrupper.
Overordnet er venskaber og relationer et vigtigt element i de aldersopdelte grupper, og ved hver gruppe er selvfølgelig tilknyttet en voksen fra barnets faste stue til at sikre, at børnene oplever genkendelighed og tryghed i grupperne. I alle grupperne arbejder vi ud fra de 6 læringsmål: Alsidig personlig udvikling; social udvikling; kommunikation og sprog; krop, sanser og bevægelse; natur, udeliv og science; samt kultur, æstetik og fællesskab.
Når børnene ikke er aldersopdelte, er de tilknyttet deres faste basisstuer, som er aldersblandet. At være aldersblandet ser vi også stor værdi ved, fordi at børnene her kan spejle sig i- og lære af hinanden. Det er b.la. udvikling af personlige og sociale kompetencer, når de største børn kan hjælpe en yngre ven med tøj og andre gøremål. De mindre børn spejler sig så ligeledes i de større børn og øver sig herved på at udvikle de kompetencer, som de ældste børn behersker.
Også når vi er på de faste stuer, er er masser aktiviteter dagen igennem. Vi beskæftiger os b.la. med årstidernes skiften og de traditioner, der følger med. Vi beskæftiger os med temaer og projekter, hvor vi dykker lidt dybere ned i et emne, ligesom vi løbende hele året har læringstemaerne i fokus, såvel som den frie leg. Vi klippe/klistrer og male, laver perlekæder og perleplader, lægger puslespil og spiller spil afhængig af alder, holder rundkreds, leger på legepladsen, samles til fælles fredagssang, laver mad over bål, tager på ture, har rytmik, historiefortælling, sanglege, lege med dukker, biler og andet legetøj - har vi mon glemt noget ? :-)